Rejse til Hugharda i Egypten februar 1999

Indledning

Vi var to familier, med ialt fire børn mellem 4 og 9 år, der var afsted en uge til Hugharda med Falk Lauritsen Rejser fra Herning for at slappe af og få masser af sol. Turen gik fra Billund Lufthavn med Sterling Airways og tog ca. 5 timer. Generelt kan man sige vi havde en god tur. Egypterne i området er meget venlige og åbne mennesker, hvilket selvfølgelig er med til at give turisterne et positivt indtryk af ferien.

Transportforhold

I Hugharda kører bilerne mildest talt vildt. De slukker lyset om aftenen efter for godt befindene og kører ofte i venstre side af vejen, hvis der er huller i vejens højre side. Der kører små minibusser rundt, hvor man kan blive transporteret rundt i byen for 1 pund. der er desuden en del taxa'er i byen.

Vejenes tilstand er generelt ikke særlig god.

Der er indenrigsforbindelser med fly til Cairo og andre større Egyptiske byer. Med hensyn til prisen bedes i forhøre jer hos jeres rejseselskab.

Langs med Nilen skulle der efter sigende være en god jernbaneforbindelse med gode komfortable tog ned gennem hele Egypten.

moske.jpg (19558 bytes)

Moské i den indre by.


Historie, Klima og Beliggenhed

Hugharda ligger ved Det Røde Hav ca. 800 syd for Middelhavskysten. Mellem byen og Sahara ligger der en del bjerge. Byen er en udpræget turistby  det er nok ikke lige stedet man skal tage hen for et kigge på Egyptisk Historie.

De fleste egyptere er muslimer, dog findes der også en del kristne og katolikker i området.

Klimaet er lunt og tørt året rundt. Hugharda er dog en del af Sahara ørkenen, hvorfor det kan være koldt om natten. Koldeste måneder er december og januar hvor dag temperaturen typisk ligger på 20-25 grader, om sommeren er der væsentligt varmere. Der blæser dog for det meste en frisk havbrise ind over byen, hvorfor det føles knap så varmt.

bjerge.jpg (18609 bytes)

Bjerglandskab i ørkenen 30 km vest for Hugharda


 

Hvad skal man huske hjemmefra

På trods af det varme klima er det vigtigt at have varmt tøj med til om aftenen. Praktisk fodtøj til vandreture kan ligeledes varmt anbefales da det er støvet overalt i gaderne og i ørkenen vest for byen.

Visa kort kan anvendes i byens banker men tages kun af få handlende. Der kan veksles valuta på hotellerne, også danske kroner endda til gode kurser. Med bring 100 krone sedler til formålet. Forhør evt. jeres rejseselskab vedr. valuta. Den egyptiske møntfod er Pund og et Eqyptisk pund svarer pr. 1999-02-01 til ca. 2 danske kroner.

Alt øl, vin og spiritus er dyrt i Egypten. Egypterne drikker ikke selv og alkohol kan kun købes på restauranter og i specielt indrettede tax free butikker hvor kun udlændinge kan handle. En øl på hotellerne koster typisk 30 kr. pr. 1/2 liter og smagen minder ikke om dansk øl i kan dog selv vurdere. Medbring derfor dåseøl og spiritus selv hvis i godt kan lide en god øl eller lignende i ny og næ. Vand, Cola, Fanta, Juice osv. kan købes billigt i butikkerne.

Maden på de store hoteller er tip top. Det kan anbefales at få hotelværelse med halvpension da det er relativt dyrt at spise ude. Det kan anbefales at medbringe rugbrød, dåsemad (leverpostej, torskerogn, makrelguf etc.) til frokost, eengangsglas, kniv samt evt. en lille elkedel og nescafé. En god spegepølse kan også anbefales.

Solen er hård i Hugharda. Medbring derfor solcreme. Dette kan dog også købes på hotellerne.

Husk også badetøj. Alle store hoteller har een eller flere pools og havet er krystal klart og varmt.

Forhør rejseselskabet vedrørende vaccinationer før rejsen.

hotel.jpg (22215 bytes)

Et kig fra Hotel Shedwan, som vi boede på, ned på strandområdet. Der forefandtes tre poolområder på hotellet, der var placeret helt ned til stranden. I baggrunden ses en høj vandrutchebane der blev forsynet med frisk havvand.

Hotellet har ca. 400 værelser.

 


Udflugter

De fleste rejseselskaber arrangerer ture. De køber turene ved de lokale i Hugharda. Hvis i har mod på det, kan der nemt spares mellem 20 og 50% ved selv at opsøge de lokale arrangører.

Dykning og snorkling er een af de helt store oplevelser ved Hugharda. Havet er krystalklart og det vrimler med koraller og tropefisk i vandet. Der arrangeres ture ud på vandet, hvor man med lejet snorkling udstyr kan studere livet under havoverfladen. Mange dykkerklubber tager til Hugharda blot for at dykke dagen lang.

Ørkensafari kan ligeledes anbefales. Her går det ud gennem ørkenen med jeep til en beduin lejr, hvor der fortælles om deres levevis. Der er mulighed for kamel ridning og turen afsluttes med aftensmad hos beduinerne.

Cario ligger ca. 600 km.  nord for Hugharda. Der arrangeres ture til Cairo med bus hvor bl.a. andet pyramiderne kan beses. Der skal dog afsættes et helt døgn til denne tur.

Luxor ligger ca. 300 km vest for Hugharda ved Nilen. Her fremvises gamle templer og monumenter.

Forhør jeres rejseselskab om udflugter.

Det kan klar anbefales at besøge biblioteket inden rejsen. Der findes en del udmærkede bøger om Egypten.

fisk.jpg (24579 bytes)

Tropefisk i korallerne ved Hugharda

delfiner.jpg (24568 bytes)

En flok delfiner følger nysgerrigt turistbåden i Det Røde Hav ca. 15 km fra kysten.

kamel.jpg (26039 bytes)

Kameler i Beduin lejren der besøges under Ørken Safarien.


 

Indkøb i Hugharda

Overalt i Hugharda's bymidte (kaldet Down Town) findes her butikker og boder der handler med alt lige alt lige fra smykker til madvarer. Der findes speicelt mange souvenir butikker i byen hvor der kan købes små pyramider, vandpiber, t-shirts mv.

Har man hang til guldsmykker er et besøg hos en guldsmed en god idé. Alt guld der handles i Egypten er 18 karat (efter de handlendes udsagn) er der kan sagtens spares op til 40% ved at købe guldsmykker i Egypten.

Husk at de handlende altid starter på en høj pris og man helst skal forhandle priserne ned på mellem 40 og 70% af den pris de handlende startede på.

Fødevarer og drikkevarer er dog undtaget for den regel idét de sælges til den skiltede pris.

Prisen for fødevarer ligger lidt lavere en prisen i Danmark. Øl, vin og spritus handles ikke i butikkerne. Dette kan købes i den taxfree butik i Hugharda Lufthavn hvortil der kører taxa'er og busser fra bymidten.

frugt.jpg (33275 bytes)

Frugthandler i Hugharda, Down Town


Last Revised 990304